Det er ikke nogen nem opgave at afbalancere den daglige disponering med lønbudgettet. Det er derfor vigtigt at holde fokus på at skabe sammenhæng mellem flowet af aktiviteter, det antal medarbejdere, du har budget til, og den daglige disponering af personalet i din afdeling.
Fremmødeprofiler skaber de budgetmæssige rammer og overskuelighed over, hvad du har budget til, og hvordan du konkret kan disponere over dine medarbejdere.
Med Fremmødeprofiler kan du på baggrund af oplysninger om satser, overenskomster og arbejdsregler regne på, præcis hvor meget personale, du kan disponere med i dag-, aften- og nattevagt på hverdage og i weekender – ud fra den lønsum, du har til rådighed, når der er taget højde for blandt andet sygdom, ferie og uddannelse.
Data bliver automatisk hentet fra lønsystemet
Tidligere blev lønbudgetter lagt ud fra lokalt udviklede værktøjer, som krævede en del manuel opdatering. Fremmødeprofiler hænger sammen med lønsystemet og tager derfor automatisk udgangspunkt i de forhold der gælder for netop dit område.
Fremmødeprofiler tager udgangspunkt i de gældende overenskomster, områdets forhåndsaftaler og gennemsnitlige satser til fast løn og særydelser, og henter oplysninger fra lønsystemets stillingskodekartoteket og fra Organisationsstruktur.
Tjek på budgettet på kryds og tværs
Fremmødeprofiler kan beregne totalbudgettet og et stillingsbudget for et område – og du kan beregne, om afsnittet overordnet overholder budgetrammen.
Du kan også anvende Fremmødeprofiler som et simuleringsværktøj, hvis du vil beregne forskellige omkostningsscenarier.
Dine fordele med Fremmødeprofiler
- Med afsæt i fremmødet kan du beregne normtid og særydelser ud fra gældende arbejdstidsaftaler
- Du kan beregne fravær ud fra dine opsætninger
- Normtiden kan du omsætte til særydelser og fraværet til kroner og stillinger
- Du kan følge med i, hvordan forbruget af timer ligger uge for uge hen over året
- Du kan specificere forbruget for hver stilling